Om bogen

Helt nye øjne

Den Blå Lagune møder Robinson Crusoe møder The Beach

Den 30-årige lærerinde Anna Emerson trænger i den grad til en pause fra sit fastlåste kærlighedsforhold, og hun tøver derfor ikke, da hun får tilbudt sommerjob på Maldiverne som privatlærer for den 16-årige T.J. Callahan.

T.J., der er ved at komme sig oven på en livstruende kræftsygdom, skal følges med Anna til familiens ferieresidens i Det Indiske Ocean. Men drømmen om en sommer i paradis udvikler sig til et sandt mareridt, da deres fly styrter ned i havet ud for Maldiverne.

Som de eneste overlevende redder Anna og T.J. sig i land på en øde ø. Her samler de føde, overlever hajangreb og tropiske storme, mens de kæmper med frygten for, at T.J.s sygdom skal bryde ud igen.

Månederne bliver til år, og håbet om at blive fundet svinder ind. Samtidig udvikler T.J. sig fra dreng til ung, tiltrækkende mand, og det får Anna til at se på ham med helt nye øjne.

Omslag: Danni Riddertoft
Oversat af Jacob Giese efter On the Island

Bestillingsnr: 276972
Antal sider: 373
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"En afhængighedsskabende cocktail: The Beach møder Robinson Crusoe."

- The Telegraph

Medlemmernes anmeldelser

Winnie Berg Pedersen, Charlottenlund

14. juli 2016

god bog

Gribende og underholdende, indtil det sidste spændt på slutningen. Dejlig kærlighedsroman.


Maibritt Steensen Mortensen, Odense Nø

20. februar 2015

super god skøn bog :-) ;-) :-D

Super god bog. Man lever sig fuldstændig ind i den, men både griner og græder med dem. Må bare lige læse et kapitel mere og så et mere, og så er bogen bare lige pludselig læst :-)

;-) :-D Den kan varm anbefales :-) ;-) :-D


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Tracey Garvis Graves

Graves, Tracey Garvis

Tracey Garvis Graves, født 1968, bor i Des Moines, Iowa, med sin mand, to børn og hyperaktive hund Chloe

I lang tid forsøgte hun forgæves at få udgivet Vores ø, men da ingen forlag bed på, udgav Tracey Garvis Graves den på egen hånd som e-bog. Interessen fra læserne var så overvældende, at det amerikanske forlag Dutton efterfølgende købte rettighederne.

Vores ø er siden blevet en New York Times, Wall Street Journal, USA Today og Amazon bestseller. Bogen er på nuværende tidspunkt solgt til mere end 25 lande, og filmrettighederne er også blevet solgt.