Italiensvej

af Anna Grue

5/6 (4 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Amager, amore

Et spædbarn, en Madonnastatuette og en tyk pakke med kontanter

Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer i sin lille Fiat til et usselt, københavnsk hotel – på flugt fra en fortid i Rom, der for alt i verden skal holdes skjult.

På hotellet møder Vittoria den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning.

De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig et job som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager. Omsider er hun kommet videre og fri af sin fortid. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende.

Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig?

Glæd dig til masser af romantik og 50'er-nostalgi i Anna Grues underholdende kærlighedsroman.

Omslag: Henriette Mørk

Bestillingsnr: 293423
Antal sider: 468
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Anna Grue kan sine sager - for dem, der elsker bøger så tykke, at de nærmest aldrig holder op, og som flyder over af kærlighedsforviklinger, og som er spækket med supergode tidsbilleder, [...]

ja, dér giver Grues roman fuld valuta for pengene."

- Weekendavisen

"Anna Grue giver et morsomt billede af dansk hjemmeliv i 1950'erne [...] forfatteren har nogle virkelige overraskelser i ærmet!"

- Politiken

"Helt uden at rødme har Anna Grue skrevet en effektiv, gammeldags kærlighedsroman hensat til 1950’ernes Danmark [...] og lykkes [...] charmerende og afvæbnende."

- Jyllands-Posten

"Billedrig og stemningsfuld."

- Alt for damerne

"… et 50’er-landskab, som indfanges på én gang nostalgisk og med kritisk skarphed. Sådan skal det gøres!"

- Dagbladenes Bureau

"Romantiske forviklinger, dunkle hemmeligheder og et skønt persongalleri fylder siderne i denne velkomponerede og medrivende kærlighedsroman."

- Litteratursiden

Medlemmernes anmeldelser

Lilian H. Fisker, Taastrup

15. januar 2016

En roman der kunne blive en fantastisk mini-serie i TV

Jeg synes, at det var en hyggelig og dejlig læseoplevelse, en page-turner med et fint persongalleri af kød og blod og samtidigt et flot tidsbillede. Jeg mener, at den er velegnet

til at blive filmatiseret og helst til en mini-TV-serie!


Malene Mathiesen, Brædstrup

7. januar 2016

Okay historie, men lidt kedelig

Selve historien er da okay, og jeg var lettere underholdt. Jeg følte mig dog lidt snydt, da det var som om spændingen i forbindelse med hendes fortid egentlig bare udvandede sig

selv.


Jytte Charlotte Christensen, Viborg

21. september 2015

Hyggelig bog om 50erne i DK

En hyggelig bog, som dog er ret forudsigelig næsten fra side et. Skildrer et opbrud på nogle normer fra efterkrigstiden frem mod de lidt mere vovede 60ere. Mest en bog for kvinder,

tør jeg godt skrive.


Ellen Margrethe Nielsen, Odense Sø

20. juli 2015

Spændende bog

På kanten af Evigheden

af Ken Follett. Er bare et mesterværk i topklasse, at skrive en så fantastisk roman om Den kolde Krig er meget imponerende og spændende hele bogen igennem, at den fanger en, derfor kan den også læses flere gange. - Ellen Nielsen, Odense SØ


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Anna Grue

Grue, Anna

Anna Grue, født 1957, er uddannet grafisk formgiver

Efter fem år som layouter skiftede hun spor og arbejdede de næste 20 år som redigerende journalist og redaktør for bl.a. Forældre & Børn og Vi med Hund.

I 2007 tog Anna Grue springet og blev fuldtidsforfatter, og hendes serie om den skaldede detektiv Dan Sommerdahl er indtil videre oversat til norsk, svensk, islandsk og fransk.

Anna Grue bor i København, er gift med kunstmaler Jesper Christiansen og har tre voksne børn.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Anna Grue om at:

... skrive en kærlighedsroman
“Ordet kærlighed skal i dette tilfælde forstås i bredeste forstand. Italiensvej handler ikke kun om den romantiske kærlighed mellem mand og kvinde, men i mindst lige så høj grad om den, der opstår mellem to meget forskellige veninder, og den, der binder forældre og børn sammen.
Umiddelbart var det ikke det store spring for mig at gå fra krimi til kærlighed. Jeg har altid – også i mine krimier – interesseret mig mest for relationerne mellem mennesker, mens krimielementet blot er den motor, der driver historien frem."

... skrive en roman, der foregår i 50’erne
"Den periode, romanen foregår i, er omhyggeligt valgt. Hele bogen handler om kultursammenstød – mellem dansk og italiensk, mellem “pæn pige” og seksuel frigørelse, mellem husmordyder og udearbejde. Disse kontraster spidsede til netop i 50’ernes slutning.
Vi, som blev født på dette tidspunkt, er den første generation af kvinder, som voksede op med en bevidsthed om, at vi i hvert fald på papiret havde lige så mange valgmuligheder som drengene. Og som på samme tid var måske den sidste generation, hvis mødre betragtede husførelsen som et håndværk, der var både vigtigt og værdigt. Bare ti-tyve år senere blev det moderne at se ned på kvinder, der “gik derhjemme”, og selv i dag bliver man i visse kredse betragtet med undren, når man røber, at syltning, håndarbejde og strygning hører til yndlingssyslerne.
Samtidig er jeg som rigtig mange andre kvinder dybt fascineret af den tids mode, musik, litteratur og ungdomskultur, så valget af 50’erne tog næsten sig selv, men hele skriveprocessen bliver meget anderledes, når man beskæftiger sig med en tid, der ligger 60 år tilbage i tiden. Det lyder måske ikke af så meget i tal, men alting var meget anderledes dengang. Tænk bare på fraværet af internet og mobiltelefoner, på det beskedne udvalg af udenlandske madvarer i butikkerne, på tiltaleformerne, på infrastrukturen i København ... Alt skal researches, og der er hele tiden nye detaljer, som skal tjekkes.
Læg hertil, at sproget har forandret sig meget siden da. Især talesproget; de ting, vi sådan går og siger til hinanden, slangudtryk og så videre. Jeg har set mange danske film og læst mange bøger fra dengang for at føle mig hjemme i hverdagssproget. Og det var ret sjovt!"

... være inspireret af
"Jeg holder meget af underholdningsromaner, som er spændende, velskrevne og meget gerne med et vist lune. Genren er udbredt i de engelsktalende lande, men i Skandinavien er det nok norske Anne B. Ragde, der den mest populære. Hende holder jeg meget af, ligesom jeg med stor fornøjelse nyder Thorstein Thomsens 50’er- og 60’erromaner. Ellers er det forfattere som Anne Tyler, Liane Moriarty og Nick Hornby, jeg kaster mig over, når jeg er i humør til at blive underholdt på en velkvalificeret måde."