Jordemoderen fra Hope River

af Patricia Harman

5/6 (11 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

Om bogen

Livets mirakel

Varm og opløftende roman om jordemoderen Patience og hendes liv i et lille amerikansk samfund i 30'ernes trange tider. Om venskabet mellem sort og hvid. Om at finde kærligheden igen, når ens hjerte er fyldt med sorg. Og om de fødsler, der er selve livets mirakel

USA 1929. Børsen er krakket, og høj såvel som lav kæmper for at få mad på bordet.

Men selv i trange tider kommer der børn til verden, og jordemoderen Patience Murphy er blevet kaldt ud til den lokale mineejers kones fødsel. Barnet lader til at være dødfødt - men miraklet indtræffer, og det lille drengebarn viser sig frisk og levedygtig.

Sådan flettes de enkelte familiers dramaer ind i den store historie om en omvæltende tid i USA, såvel som i Patiences egen historie og mørke hemmeligheder. Hun har haft et hårdt liv og er eftersøgt i to stater, og alle, hun nogensinde har holdt af, er døde og borte. Mødet med den lokale dyrlæge, Daniel Hester, rører ved noget i Patience, men tør hun tro på kærligheden igen?

På en lille gård lever Patience et stille og nøjsomt liv, men da den sorte pige Bitsy mister sit job, forbarmer Patience sig og giver hende husly. Bitsy begynder at assistere Patience ved fødslerne, og et stærkt venskab vokser frem mellem de to.

Men det er ikke alle, der bryder sig om, at en sort og en hvid kvinde bor sammen som ligestillede ...

Omslag: Emma Graves
Oversat af Alis Friis Caspersen efter The Midwife of Hope River

Bestillingsnr: 279760
Antal sider: 360
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Det kunne lyde som et rent kvindeanliggende, men køn bør bestemt ikke være afgørende for, hvorvidt man skal tilbringe nogle timer af sit liv med Patricia Harmans roman. [...]

Den er nemlig ikke bare elementært velskrevet og bevægende, men også en stærk og tankevækkende skildring af livet i West Virginia under depressionen i 1930'erne."

- Heidi Laura, Weekendavisen

"... en medrivende roman om kvindeliv, medmenneskelighed, gavmildhed og om at kæmpe for noget, der er større end én selv [...]

Du skal læse denne bog, fordi den viser dig, hvor stærke kvinder kan være, og hvor nødvendigt det er, at vi passer på hinanden."

- Julia Lahme, Femina

"Patricia Harmans debutroman er en af de bøger, man nødigt lægger fra sig, før den er læst færdig."

- Else Marie Cohen, Litteratursiden.dk

"En velskrevet og medrivende roman om en kvindes hverdag i svære tider i et job, hvor lykke og tragedie er en del af dealen. Personerne og dialogen står levende ud fra siderne. En page-turner!"

- Magasinet LIV

"På smukkeste vis balancerer forfatteren på den klassiske litterære vægt, [...]

hvor fakta møder fiktion, og den hjertelige jordemoder med den hårde fortid bliver omdrejningspunktet for dette lille stykke verdenshistorie."

- Krista Hampe Thorn, Bogblogger.dk

Medlemmernes anmeldelser

Ann Rosenberg Nielsen, Skødstrup

4. februar 2017

Utrolig hjertevarmende Roman

Patricia giver et klart indblik i rollen som Jordemoder ude på prærien i Amerika. Om kampen for anerkendelse og betaling med småpenge eller manglen på samme fra de mange

hjemmefødende....derudover får vi en bid kærlighed, sammenhold og romantik....en af mine bedste læseoplevelser i 2016 sammen med hendes andre to bøger "Trange tider i Hope River" og hendes egen livsbiografi


Annemarie Hansen, Arden

19. januar 2016

Rammende

En bog, der i starten var meget svær at komme igang med, men forsatte.. Og hold da op.. Kan da kun sige.. Læs den 👍👍👍👍👍👍


Maria Boeriths, Gudme

9. juli 2015

Fantastisk bog!

Rigtig spændende og meget rørende, og velskrevet bog om jordemoderen Patience der har dedikeret hele sit liv til de barslende kvinder i et lille samfund. Spændende bog lige fra

side et og til slut. Helt klart værd at læse!


Anne Ansbjørn Lorenzen, Karise

15. oktober 2013

Livsbekræftende fortælling

Rigtig dejlig historie, som lader historiens personer komme helt ind under huden på læseren. Skønt med en fortælling om en kvinde med ben i næsen, hård hud på hænderne og en sorg

som kun en kvinde Kan føle den.


Charlotte Münster-Swendsen, København K

13. august 2013

Rørende

Virkelig en skøn bog, så fantastisk fortalt, næsten som en dagbog fra jordemoderen. En fortælling om en stærk kvinde, som dedikerer sit liv til at hjælpe andre på trods af den

svære tid hun lever i. Kan bestemt anbefales!!!


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Patricia Harman

Harman, Patricia

Patricia Harman har selv arbejdet 30 år som jordemoder og udgivet to selvbiografier om sine oplevelser med at bringe børn til verden

Hendes erfaringer, som jordemoder, danner også udgangspunkt for hendes romaner om Hope River. I 2013 debuterede hun som romanforfatter med Jordemoderen fra Hope River, som har fået en stor læserskare i hele verden.

Hun bor med sin mand og sine tre børn i West Virginia i USA.

Af samme forfatter

Vis hele listen