Kvinden i kahyt nr. 10

af Ruth Ware

6/6 (1 i alt)

Klubpris 17995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

En moderne Agatha Christie

Lo Blacklock er journalist på et rejsemagasin i London. Da hun bliver inviteret med på et luksuriøst krydstogt, kommer det som en gave

Ikke alene kan opgaven betyde et karrierehop. Hun trænger også i den grad til forkælelse, glamour og champagne oven på et groft hjemmerøveri. Men ingenting går som planlagt. Den første nat vågner Lo ved støj og skrig fra kahytten ved siden af. Fra sit vindue ser hun en person blive smidt over bord. Da Lo slår alarm, får hun at vide, at ingen savnes blandt gæster og mandskab.

Desperat og på randen af sammenbrud, forstår Lo, at hun måske har begået en frygtelig fejltagelse. Eller også er hun fanget meget langt fra land med en morder …

Omslag: Harvill Secker
Oversat af Sine Norsahl efter The Woman i Cabin 10

Bestillingsnr: 305243
Antal sider: 368
Fakta: Indbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Du slipper den ikke, når du først går i gang."

- God-bog.dk

"Underholdende hele vejen ... En bog, hvor siderne vender sig selv."

- Bogliv

Medlemmernes anmeldelser

Maibritt Steensen Mortensen, Odense Nø

28. oktober 2017

Kvinden i kahyt nr.10 er en fantastisk spændende bog.

Kvinden i kahyt nr.10 er en virkelig spændende bog. Den kan varmt anbefales.

Det er svær at lægge den fra sig for man vil så gerne læse hvad der videre sker. Bogen er fuld af fantastiske karakterer. Glæder mig til at læse noget mere af Ruth Ware, når der udkommer flere bøger af hende på Dansk 🤗😉


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Ruth Ware

Ruth Ware er født i 1977 og voksede op i Sussex på den engelske sydkyst. Hun uddannede sig på Manchester University. Hun har arbejdet som boghandler, underviser og presseansvarlig i forlagsbranchen.

Hun brød igennem i 2015 med sin debutroman, den psykologiske thriller I en mørk, mørk skov. Romanen blev omgående en bestseller. Noget af det, Ruth Ware bliver rost for, er hendes evne til at skrive en klaustrofobisk følelse frem. Følelsen af at være fanget. En frygt, de fleste af os kender til.

På dansk udkom først Kvinden i kahyt nr. 10 (hendes anden krimi) og siden I en mørk, mørk skov. Ruth Ware er gift og har to mindre børn.